Lysten til at dele

Herude i bloglandet er der rigtig mange fantastiske kvinder, som blogger om lidt af hvert. Selv læser jeg med på mange forskellige blogs, som er skrevet af meget forskellige kvinder. Men selvom kvinderne er forskellige, har de alligevel flere ting til fælles. En af dem er lysten til at dele.

Tag fx boligstylisten bag TheSweetSpot, som blogger om lidt af hvert indenfor boligindretning, shoppingtips og interiør på en dejlig, uhøjtidelig facon. Hendes blog er næsten helt magasinagtig, men med en langt mere personlig og skøn, lidt skæv facon, som er ren inspiration, for sådan en som mig. Og så er der Anna Skyggebjerg, hvis blog jeg tidligere har omtalt, og som jeg jævnligt besøger, fordi det er Anna, som sådan for alvor har gjort mig opmærksom på, at vi har brug for Zen. Anna blogger hudløst ærligt om Zen-agtigt stunder fra hendes eget liv og det giver rigtig god mening, at suse forbi hendes blog, hvis du trænger til at blive mindet om glæden ved de små ting her i livet…

Og jeg kunne sagtens nævne mange flere…. min konklusion er bare, at de her kvinder er værd at læse, fordi de blogger fra hjertet og fordi de har lysten til at dele deres viden og ‘knowhow’ med alle vi andre.

Print Friendly