Kusmi give-away

Så er der godt nyt til alle tedrikkere, og til os som har en svaghed for Kusmi te – og deres vidunderlige dåser. Det franske tehus med de russiske rødder lancerer netop nu deres tevariant IMPERIAL LABEL i nyt forfriskende og eventyrligt smukt design.

IMPERIAL LABEL blev oprindelig udviklet eksklusivt til det anerkendte hudplejemærke Kiehl´s og består af den sunde grønne Sencha te, som har et højt indhold af antioxidanter. Teen er naturlig sødet med lakridsrod og blidt krydret med appelsin, vanilje, kanel og havtorn – ingredienser som siges at have en styrkende og beroligende effekt.

Den velduftende grønne te fra Kusmi følger tidens trend, hvor god smag går hånd i hånd med sundhed og indre velvære. Teen er utrolig pikant og smagen af lakridsrod og krydderier meget velafbalanceret. Selv lader jeg mig sjældent forføre af grøn te, men med IMPERIAL LABEL tror jeg alligevel det er lykkedes.

Hvis du føler dig fristet til at smage KUSMI IMPERIAL LABEL, så læg en kommentar under reply seneste torsdag d. 3 februar kl. 12, så deltager du i konkurrencen om en af de smukke tedåser på 250 g til en værdi af 218,- kr. Jeg udlodder 3 dåser.

Print Friendly