Vind bogen Blomsterbergs søde sager

Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget begejstret for konditor Mette Blomsterberg, hendes smukke kagekreationer og hendes evne til at formidle de søde budskaber, når hun toner frem på DR.  Jeg har flere af hendes dessertbøger i min kogebogssamling, og jeg bruger dem jævnligt, når jeg savner sød inspiration.

Mange af jer læsere deler sikkert min begejstring for de søde sager og Mette Blomsterberg, og derfor får du muligheden for, at vinde et signeret eksemplar af Mettes seneste bog ‘Blomsterbergs søde sager’.

I bogen præsenterer Mette Blomsterberg 80 opskrifter på alt det søde, hendes hjerte begærer. Nogle af opskrifterne vil du måske kunne genkende fra tv, hvor Mette har kreeret dem for os i ‘Det søde liv’. Andre er nye spændende himmerigsmundfulde på kager, desserter og konfekt, krydret med et par gengangere fra Mettes tidligere bogudgivelser. Alle opskrifter er udførlig beskrevet, og mens nogle er enkle og lette at gå til, kræver andre god tid og mere tålmodighed.

Du kan deltage i lodtrækningen om et signeret eksemplar af ‘Blomsterbergs søde sager’ til en værdi af 250 kr., hvis du kender titlen på Blomsterbergs nye programmer, der i øjeblikket sendes hver torsdag aften på DR1.

Skriv dit svar under ‘reply’ senest torsdag d. 22 september kl. 10, så trækker jeg lod. Husk at tjek bloggen, og se, om du er den heldige vinder.
PS Hvis du ikke allerede kender svaret, så kig forbi www.metteblomsterberg.dk

 

Print Friendly