Bag lækkerier fra Lagkagehuset

Hvis du lige som jeg har en svaghed for Lagkagehusets kager og brød, så kan jeg afsløre, at du kan få nogle af Lagkagehusets allerbedste opskrifter i Bageliv – et 52 siders stort bagetillæg – som i denne måned følger med Boligliv.

Det er efterhånden et par måneder siden, at jeg mødte bager Ole Kristoffersen fra Lagkagehuset til en snak om brød, kager og lagkagesucces. Med mig hjem fik jeg bl.a. opskrifterne på sydfynsk æblekage, kanelgifler, kanelstang, drømmekage og speltbrød, som jeg siden har bagt og afprøvet adskillige gange. Min ellers altid populære drømmekage har nu fået hård konkurrence af Lagkagehusets, og den sydfynsk æblekage er en ny kagefavorit. Min dygtige fotograf Columbus Leth har foreviget lækkerierne fra Lagkaghuset, som du her får en lille smagsprøve på.

Opskrifterne på lækkerierne fra Lagkagehuset finder du i Bageliv, som i denne måned følger gratis med magasinet Boligliv.



 

 

Print Friendly