Vind bagebogen Kagetid

Der er masser af snak om kage i dette indlæg, for jeg har været så heldig at få lov til at udlodde et eksemplar af Camilla Lawes nyeste bog ’Kagetid’ til en heldig læser her på bloggen.

’Kagetid’ er en lettilgængelig bagebog, som udelukkende henvender sig til hjemmebagere med en sød tand. Bogen er smækfyldt med alverdens lækkerier på kager og desserter, der kan få de fleste til at drømme om lidt sødt. Der er 80 opskrifter i bogen fordelt på 8 afsnit, som gør det nemt og overskueligt at se, hvor man skal finde inspiration. Alle opskrifter er forsynet med symboler, der viser tidsforbrug og sværhedsgrad, hvilket gør bogen egnet til alle, der har lyst til at bage – også den knap så erfarne.

Til bogreceptionen var jeg så heldig at prøvesmage flere af kagerne, bl.a. de skrøbelige macarons med chokolade, de fine små jordbærtærter og luksusudgaven af romkuglerne. Der er ingen tvivl om, at Camilla Lawes kan noget med kager, og samtidig har hun en uhøjtidelig tilgang til faget, som gør hendes opskrifter meget anvendelige. ’Kagetid’ er derfor en af den slags bagebøger, man bruger, og hvor man let finder en god kageopskrift til alle tænkelige lejligheder.

For at deltage i konkurrencen om et eksemplar af ’Kagetid’, skal du skrive en kommentar under ’reply’, hvor du fortæller om din favoritkage. Konkurrencen kører indtil søndag d. 21 april, hvor jeg trækker en vinder.

’Kagetid’ af Camilla Lawes, Lindhart og Ringhof, 206 sider, 299 kr.

Print Friendly