Forleden var jeg forbi intet mindre end tre supermarkeder for at købe en pakke filodej, da jeg gerne ville lave forårsruller. De to første var Irma, som ellers er meget velassorteret, men i Irma har man tilsyneladende valgt at tage filodej ud af sortimentet. Og det gælder i alle Irma forretninger. Desværre kunne den butiksansvarlige ikke fortælle mig hvorfor. Bagefter gik jeg i Kvickly, men også her måtte jeg lede forgæves.
Nu er der selvfølgelig den mulighed, at filodej ikke længere er med på ‘madmoden’, og derfor ikke længere sælger. Det tyder det på, og hvor er det ærgerligt, for hvis vi ikke kan få filodej i velassorterede supermarkeder, så skal vi i specielforretninger og det er tidskrævende for rigtig mange.
Nu blev det ikke til hjemmelavede forårsruller den dag, men jeg fortsætter min jagt lidt endnu. Hvis du læser med og tilfældigvis ved, hvor jeg kan få filodej, så hører jeg gerne fra dig.
Udskriftsvenlig version




Jeg købte noget i sidste uge i SuperBrugsen – har du prøvet Føtex?
Det kan også være at os jyder bare er bagefter og det derfor ikke er fjernet herover endnu
Håber, at de lykkes for dig at finde, så du kan komme med en lækker opskrift….
Kh
Birthe
Jeg har filodej i Superbrugsen. Det findes der på køl ikke i fryseren. Og det er nu pakket i en lille æske. Det er produceret i Østrig (www.wewalka.at).
Synes det er underligt at forretningerne ikke ved hvorfor det er væk fra hylderne. Det er for dårligt. Hvis I får svaret så fortæl
hilsen
Rie
de etniske købmænd har filodej ellers INCO
føtex og bilka har det altid
Hejsa
de har det gerne i Superbrugsen men det er dyrt…
De har lige haft en spelt udgave i Netto men det er selvfølgelig kun en tilbudsvare.Plejer og købe det i Bilka.
god jagt.
Tusind tak for jeres respons. Jeg må en tur i SuperBest eller Føtex. Kh Lone
Jeg plejer at bruge den frosne forårsrulledej, som de fleste etniske købmænd har – det er supernemt lige at have en pakke i fryseren, og det er meget nemmere at bruge end filodej (synes jeg).
Du har fuldstændig ret. Hver gang man skal bruge filodej (som jeg ellers ikke anser som hverken eksotisk eller en vare som sjældent bliver brugt) skal man ud på en længere vandring – hvorfor?!
Føtex har det ikke i sortimentet længere heller kan jeg lige tilføje (jeg mener det gælder for alle Føtex’er).
Jeg har haft held med at finde det på frost i Super Best og Løvbjerg
Vi har jordens (eller bare Belgiens) bedste take-away forårsruller, så why bother
. Derimod vil jeg gerne takke for din opskrift på lakridstrøfler, som du bragte sidste år i BoligLiv og som jeg først har fået lavet i år. Ellefantastiske. Uimodståelige. Sublime.
Det næste indlæg på min blog, omhandler en madtærte med filodej.

Jeg fandt det ikke i føtex, bilka, kvickly eller superbest.
Jeg fandt det i Salling, findes i århus og aalborg.
Boegeskov/ det lille koekken
Jeg har ofte fundet filodej i asiatiske butikker.. Det er godt nok på frost, men det fryser lyn hurtigt op..
Det er det endda lavet i perfekte forårs rulle størrelser
Hej med dig

Nu ved jeg ikke lige hvor du kommer fra, men jeg kommer fra Kolding.
Vi har en arabisk butik i byen som hedder Michellas frugt og grønt.
De har dej til forårsruller, som man bare kan tage ud af fryseren og bruge.
jeg tror ikke lige at dette her hedder Filodej. Men det er vel lige så godt
Hilsen Simone Rasmussen
Tak for tippet Simone.