Give-away

I sidste uge skrev jeg begejstret om kogebogen ‘Mad til mange’, som jeg synes er en af efterårets ‘musthaves’ indenfor kogebøger. Ved en tilfældighed har jeg fået et ekstra presseeksemplar af bogen, så derfor vil jeg gerne lave en lille give-away.

‘Mad til mange’ giver 90 bud på skøn, uhøjtidelig gæstemad og selvom det er mad til mange, så er opskrifterne nemme at gå til. En lille arbejdsplan (som du finder ved hver opskrift) giver dig et godt overblik over planlægning og arbejdsgang, så der er gode chancer for, at du også får tid til dine gæster. Bogens forfatter er kok og madskribent Camilla Zarah Lawes. Fotograf Columbus Leth har taget de smukke madbilleder.

Hvis du har lyst til at deltage i lodtrækningen om et eksemplar af ‘Mad til mange’, så skriv en besked under ‘Reply’ senest torsdag d. 7 oktober kl. 10, så trækker jeg lod.



Print Friendly