Hvor køber jeg ølandshvede?

Ugens spørgsmål handler om den populære gamle hvedesort Ølandshvede, som jeg selv er meget begejstret for. Ølandhvede giver altid meget saftige og velsmagende brød, og melets høje indhold af protein og gluten gør dejen blød og elastisk – og dejlig nem at arbejde med.
Hvis du endnu ikke har prøvet kræfter med ølandshvede i dit hjemmebag, så har jeg en opskrift på koldhævet Ølandshvedebrød her. Men nu til dagens spørgsmål…

Hej Lone,
Jeg vil så gerne have fingrene i noget Ølandshvede. Ved du tilfældigvis, hvor man kan købe det? Tak for hjælpen!
Med venlig hilsen
Dorte

Kære Dorte,
Du kan bl.a. købe Ølandshvede fra det nordjyske bageri Aurion i velassorterede helsekostforretninger eller på nettet hos Aarstiderne. I min lokale helsekostforretning koster en pose med 1,5 kg økologisk grov ølandshvede 37 kr.

Hvis du tilfældigvis bor i København, så sælger Meyers bageri i Jægersborggade på Nørrebro friskmalet Ølandshvede. Melet males hver dag på stenkværne i butikken, og er så vidt jeg ved noget af det friskeste ølandshvede, du kan få fingrene i.
Rigtig god fornøjelse.
Kh Lone

Hvis du har et spørgsmål om mad, som du tror, jeg vil kunne svare på, så skriv til mig – enten under Reply eller på madskribent@lonekjaer.dk/wplone

Print Friendly