Adventskalender #3 Meyers Kager

Så kom den endelig… ‘Meyers Kager’. I denne uge landende den søde søster til bestselleren Meyers Bageri langt om længe på hylderne. Og det må være til stor glæde for ALLE som elsker kage.

Kagebogen ‘Meyers Kager ‘ er en bagebog, som består af en række spændenede kageopskrifter, som bageentusiaster og andre med stor kagekærlighed vil have god gavn af. Jeg er også sikker på, at bogen vil være en god julegave til unge udeboende, som har brug for en bagebog med de gode klassiske kageopskrifter – lidt a al dem vor mor lavede.

Bogens forfattere Claus Meyer og kagekammeraten Morten Borup er begge vilde med at bage, og deres passion smitter af, når du læser kagernes dragende historie. Bogen introducerer dig til de vigtigste råvarer og bageteknikker og med 12 uundværlige grundopskrifter i bagagen, er du klar til kaste dig over bogens hyggelige kageopskrifter, der alle dufter lidt af barndom.

Efter at have bladret og læst i bogen er der ingen tvivl om, hvilke opskrifter jeg glæder mig til at afprøve. De første må være Meyers efterspurgte hindbærsnitter (de smager som en drøm). Dernæst kiksekagen (som er uden palmin), og så vil jeg glæde mig til at forkæle familien med de søde kaffebrød med makronmasse.

Hvis du syntes ‘Meyers Kager’ lyder som en fristende bagebog, så skriv en kommentar under ‘leave a reply’ – seneste søndag d. 11 december kl. 10 – og deltag i konkurrencen om et eksemplar af bogen. Jeg udlodder 2 bøger til hver en værdi af 270 kr.


 

Print Friendly