Dagens spørgsmål kommer fra Anita og det handler om citronfromage. En dessert som jeg bl.a. husker fra min barndom, men som vi alt for sjældent får herhjemme.
Hej Lone
Jeg har et spørgsmål. Ved du, hvor citronfromage stammer fra og hvilket årstal det kom frem. Min datter og mig elsker denne dessert – også at lave den. Ville være glad, hvis du ku hjælpe.
Med venlig hilsen
Anita Iversen
Kære Anita
Det er et meget interessant spørgsmål, som jeg har researched lidt for at finde svar på. Jeg har på nettet (Wikipedia) læst mig frem til, at citronfromage oprindelig blev udviklet i Piemonte området i Norditalien, hvor den benævnes Panna cotta al limone (flødebudding med citron). Hvornår det har været, ved jeg desværre ikke.
Jeg har spurgt en af mine ‘kollegaer’, madskribent og kogebogsforfatter Hanne Bloch til råds. Hun har fortalt mig, at efter at man kunne fremstille gelatine (husblas), blev den faste buddingagtige creme erstattet af den mere lette og luftig mousse / fromage, som vi kalder det, når der både er flødeskum og piskede æggehvider i.
Hun fortalte også, at citroner var en mangelvare under 2. verdenskrig og i tiden efter, og måske er det derfor, at mange husker citronfromage, som en eksklusiv dessert forbeholdt søndagsmiddage og festlige sammenkomster.
Jeg har en gammel udgave af Frk. Jensen stående i min bogreol – den er fra 1902. I den er der en opskrift på en fromage som hun kalder ‘Kan ikke lade være’ og det ligner meget en citronfromage med husblas, så umiddelbart ser det ud til, at man allerede dengang kendte til desserten.
Med venlig hilsen
Lone Kjær
restaurant i København
maj 29, 2011 -
Jeg kan da huske, at jeg også fik citronfromage hos mine bedsteforældre, som også havde fået det i deres barndomshjem, så den går ihvertfald nogen generationer tilbage :)
Oscar
http://restaurantikøbenhavn.dk/