Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg længes efter forår og efter at sætte tænderne i sæsonens første rabarber. Selv om vi nok kommer til at vente lidt endnu, inden vi kan smage på foråret, så lykkedes det mig alligevel, at lave denne fantastisk trifli forleden.
Til mit og familiens held fandt jeg en pose frosne rabarber fra sidst års høst i min mors fryser, som jeg kogte til en kompot sammen med lidt stikkelsbær. Kompotten brugte jeg til en næsten klassisk trifli med kunst makroner, et lille stænk portvin og vaniljecreme.
Trifli er, hvad jeg kalder dessert i verdensklasse. Den er simpel, smager fuldstændig vidunderligt, er nem at tilberede og en god måde, at få brugt diverse bærrester fra fryseren på, inden vi forhåbentligt snart går en ny frugt- og bærsæson i møde. Triflien kan naturligvis også laves på friske rabarber og forskellige bær, ligesom stikkelsbærrene sagtens kan erstattes af en tilsvarende mængde jordbær eller hindbær, da de også klæder rabarberne rigtig godt.
God påske ♥
Trifli med stikkelsbær og rabarber
Af Lone Kjær Foto Columbus Leth
4 personer
250 g stikkelsbær, røde eller grønne
250 g rabarber skåret i små stykker
125 g sukker
evt. lidt smuttede mandler
Vaniljecreme:
2 æggeblommer
3 spsk. sukker
1 spsk. majsstivelse
1 vaniljestang
2 dl letmælk
lidt sukker til drys
1 dl piskefløde
150 g makroner
portvin eller sherry
Kom stikkelsbær og rabarber i en gryde sammen med sukker. Kog ved svag varme i ca. 10 min. til en kompot. Tag gryden af varmen og afkøl kompotten. Skal det være ekstra luksus kan kompotten tilsættes lidt smuttede mandler. Smag eventuelt til med mere sukker, hvis stikkelsbærrene er meget sure.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom æggeblommer, sukker, vaniljekorn, majsstivelse og mælk i en gryde. Varm cremen op ved svag varme, mens du pisker i den. Cremen må endelig ikke koge. Varm cremen indtil den tykner. Tag gryden af varmen. Drys cremen med sukker og afkøl. Pisk fløden til skum og vend i den afkølede creme. Stænk makronerne med portvin eller sherry. Fordel lagvis i glas kompot, knuste makroner og creme.
Sonja {Dagmar’s Kitchen}
apr 2, 2013 -
Samma här – jag längtar och väntar på vårens första rabarber! Men så kallt som det varit ett bra tag nu så dröjer det nog… önskar att jag också hade hittat en påse i frysen ;-)
Din trifle ser underbar ut, och jag kan bara hålla med om att trifle måste vara världens bästa dessert som går att variera i det oändliga.
Lone Kjær
apr 2, 2013 -
Tak Sonja. Det er en fantastisk dessert, som jeg aldrig kan få nok af. Desværre har rabarberne i min have kun lige vist sig, så der går nok noget tid endnu, inden jeg kan sætte tænderne i årets først høst.