Er lige kommet hjem efter at have været med i Aftenshowet på DR, hvor jeg lavede min favoritsuppe – en spicy gulerodssuppe. Det er noget sjovt noget med tv, for som seer ser det hele så dejligt afslappende ud, mens der bag kulisserne er hektisk med et utal af mennesker, der farer omkring. Egenligt ville jeg gerne have talt lidt mere om min nye bog “Sund på den fede måde”, men det nåede vi slet ikke. Til gengæld nåede jeg at nævne et par af mine hovedpointer og iøvrigt lave en super lækker vintersuppe fra bogen.