Bornholm gør det igen

Startede dagen med en rask løbetur. Det virker nærmest terapeutisk på mig, når jeg løber og selvom jeg ikke løber mere end 5 km 2-3 gange om ugen, kan jeg slet ikke undvære det frirum og den pause, en løbetur giver mig. Det er virkelig luksus at få tid til i en travl hverdag.

Resten af arbejdsdagen tilbragte jeg i mit kontor. Bare mig og min Mac, og selv om det måske lyder lidt nørdet, så nyder jeg den stilhed der er, når jeg arbejder solo.

Til aften spiste jeg familien af med en frisk fuldkornspasta fra Frennegaard i Svaneke (Pastariget) og en skål salat. Det er nem aftensmad og pastaen var så lækker, at den ikke behøvede andet end et lille dryp god ekstra jomfru olivenolie og parmesan – min yngste fik ketchup! Den kan varmt anbefales…. hvor er de bare blevet gode der over på Bornholm!

Print Friendly