Varm chokolade

Da jeg er dopet af penicillin og smertestillende (jeg har mellemørebetændelse) blev jeg hjemme, mens den øvrige del af familien tog på kælkebakken. Til gengæld lavede jeg den lækreste varme chokolade til de kom tilbage. Og det var stor succes. Jeg bruger øko sødmælk, mørk chokolade med højt kakaoindhold, lidt rørsukker og ikke andet.

Opskriften her rækker til 4 intense kopper…

Varm 8 dl økologisk sødmælk i en gryde. Det må endelig ikke koge. Hak 150 g god mørk chokolade og rør det ud i den varme mælk til det er smeltet. Det er vigtigt, at du rører i mælken hele tiden, så den ikke brænder på. Smag til med ca. 3 tsk. mørkt rørsukker og server med letpisket flødeskum.

Print Friendly