Bon Appetit!

Kender du det der med, at nogle film bare er så pragtfulde, at du kan se dem igen og igen? Sådan har jeg det med flere film og en af dem er ‘Julie & Julia’. Filmen som handler om den kulinariske legende Julia Child (hende som introducerede French Cuisine til amerikanerne), hvis liv og kogebog med rigelig mængder smør, inspirerer en ung kvinde til, at kokkerer sig igennem de 524 opskrifter på et år… hvilket hun selvfølgelig blogger om!

I påsken så jeg filmen igen. Denne gang sammen med min 10-årig datter, med benene oppe i sofaen, te i krusene og lukus i slikskålen. Det var ren Zen – både for mor og datter.

Selvom filmen ikke er ny, er den seværdig. Især når man sværger til god mad (både med og uden smør) og til livet, hvor mad er en vigtig ingrediens. Bon Appetit! (som kun Julia Child kan sige det)

Print Friendly