Kødbyens Fiskebar

Forleden besøgte jeg, den her funky fiskebar, som jeg har læst og hørt rigtig meget om. Stedet var nyt for mig og jeg har altså en svaghed for uhøjtidelige spisesteder som laver rigtig god mad. Sådan et sted er fiskebaren. Det er også sådan et sted, hvor man har muligheden for at vælge siddeplads afhængig af humør og anledning. Og det elsker jeg. Her er lidt af det hele… et hyggeligt lille tomandsbord, en stol i baren (hvor man altså kan spise) og en blød sofa til det mere uformelle.

Jeg vil slet ikke prøve at gengive, hvad vi fik at spise, for jeg husker det kun sporadisk… stenbidderrogn, rygeostcreme, fisk ´n´chips i luksus udgaven, muslinger og grantinerede østers med knoldselleri. De finere detaljer… dem må du et smut forbi Fiskebaren, for at få.

ET GODT TIP: Hvis du befinder dig i nærheden af Kødbyen, bør du unde dig selv et besøg i Fiskebaren… Det er det perfekte sted, hvis du er til fisk, skaldyr og god vin… uden at det behøver koste en formue.

PS Fiskebaren kan være svært at finde, men den ligger altså på venstre hånd, hvis du kommer ind fra Halmtorvet.

Print Friendly