Fairtrade kampagneuge

I denne uge afholdes den årlige Fairtrade-kampagne, som sætter fokus på den positive forskel Fairtrade gør for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere.
Det er dit valg, om du som forbruger vil betale lidt ekstra og dermed være med til at gøre en forskel for de fattige ved at købe Fairtrade-mærkede produkter. Jeg gør det, min nabo gør det, min mor gør det og jeg er sikker på, at du også gør det… køber varer som bærer Fairtrade-mærket. Måske gør vi det ikke, hver gang vi handler, men så tit vi har mulighed for det. Alligevel er der behov for at øge kendskabet til Fairtrade, og det sker bl.a. i denne uge, hvor du også finder mange gode tilbud på Fairtrade-mærkede varer i dit lokale supermarked.

Har du 5 min. så klik på linket Fair Story og se den lille internationale Fairtrade film som illustrerer, hvordan du som forbruger nemt kan være med til at gøre en forskel.
Og har du lidt mere tid – og lyst til at læse mere om Faitrade – så kan du få gratismagasinet FAIR nok i Irma og Superbrugsen eller du kan læse det her.


Print Friendly