Godt værktøj

… er det halve arbejde, og der er helt sikkert noget om snakken. Dagens spørgsmål kommer fra Ditte og handler om effektivt køkkengrej.

Hej Lone,
Mon du kan anbefale mig en god løsning, det drejer sig om at kunne male/finhakke ex. mandler, nødder og tørret frugt. Min foodprocessor kan ikke, desværre. Derfor håber jeg, at finde et godt råd her.
Med venlig hilsen
Ditte

Kære Ditte,
Jeg har en Bamix, hvortil der er flere forskellige blade, som har forskellige funktioner. Den kan både blende, piske fløde, mayonnaise, hakke grøntsager m.m. Til min model (superbox) er der en såkaldt Processor, som består af en lille skål inkl. knivblade. Med hjælp fra Bamix kan den kværne nødder, mandler, krydderurter, chokolade, krydderier eller grøntsager, som du ønsker det. Den er meget nem at betjene, fylder ikke særlig meget – hvilket jeg sætter stor pris på – og er utrolig effektiv.
Tjek eventuelt http://www.bamix.mono.net/ – der findes flere forskellige modeller.
Med venlig hilsen
Lone

Print Friendly