I sidste uge havde jeg julens første fotoshoot, som stod i konfektens tegn. Der blev kogt saltkarameller, rørt cognactrøfler, æltet marcipan og i det hele taget dyppet godt i chokoladen.
Billederne her er resultatet af mine og fotografens anstregelser. Som du kan se, havde jeg et par små hjælpere, som trillede havregrynskugler og legede med krymmel. Det fik de meget spas ud af, og selvom de ser søde og meget artige ud, så gik det ikke stille for sig.
Opskrifterne på årets julekonfekt til både store og små, kan du glæde dig til, når vi nærmer os jul. Hele sagen kommer i Boligliv´s store julenummer, der udkommer allerede i slutningen af oktober!
Fotograf: Columbus Leth
Elsebeth
sep 2, 2011 -
Uhhmm, du har taget forskud på juleglæderne. Det ser skønt ud, ikke mindst ungerne der “leger lidt med maden” – det er fantastisk!
Lone Kjær
sep 3, 2011 -
Ja… julen er lige om hjørnet. Og jeg nyder det faktisk!
Efter fotograferingen blev de tiloversblevne lækkerier delt ud, så der var flere, som fik en lille forsmag på julen.
Kh Lone
Kate Ekebjærg
sep 2, 2011 -
Ja, det er vildt, men jeg kom også til at tænke på jul her til morgen:-)
Camsen
sep 2, 2011 -
Mums, det er da bare det aller bedste ved julen. Hvem spiste det bagefter?