Gryden på bordet – en sjælden gæst

Normalt er der adgang forbudt for gryder på vores spisebord. Men forleden gjorde jeg en undtagelse. Og det var der en god grund til. Mere om det senere…

Jeg indrømmer, at jeg er lidt snobbet, når det kommer til borddækning, og især når det handler om servering af dagens hovedmåltid: aftensmaden. Jeg sætter utrolig stor pris på et veldækket bord. Og det er min faste overbevisning, at lækkert porcelæn (ikke nødvendigvis noget, der er dyrt eller ens), nogle dækkeservietter eller måske en smuk dug, et rustikt skærebræt, servietter, små skåle og anden pynt er med til at gøre forskellen på, om servering af det daglige måltid fremstår som en smuk og indtagende oplevelse – eller om det bare bliver endnu en ligegyldig servering. Min pointe er, at en borddækning eller servering godt kan være ”fin” uden at være det på den sølvtøjsagtige måde…

Jeg plejer at sige, at vi spiser ”hele vejen rundt”. Med det mener jeg, at et nærende måltid, som mætter alle sanser, ikke kun består af gode råvarer, men også er tilberedt med så tilpas meget kærlighed, at den dufter, ser indbydende ud, skærper appetitten – og selvfølgelig også smager godt. Med til det hører selvfølgelig også, hvordan maden serveres. I mit fag er det netop serveringen og måden maden præsenteres på, der er afgørende for, om vi lader os forføre og får en god madoplevelser. Og det gælder altså også derhjemme til hverdag.

Derfor er det eksempelvis også meget sjældent, at jeg sætter en gryde på middagsbord, for jeg synes ikke, at gryder på bordet er med til at fremme madoplevelsen. Derudover vil jeg gerne lære mine børn, at et veldækket bord er en del af madoplevelsen, og en del af at spise sammen. Man sætter simpelthen mere pris på måltidet, hvis det bliver serveret ordentligt – også selvom det bare er en pastaret, man har tilberedt i løbet af nul komma fem.

Når jeg alligevel en sjælden gang gør en undtagelse og sætter gryden på bordet, er det fordi, at den ret som befinder sig i gryden, egner sig bedst til at blive serveret direkte fra gryden.
Et godt eksempel på sådan en ret er denne hverdagskylling. Jeg kommer alt i gryden, lader det simre og sætter gryden på bordet sammen med en stabel dybe tallerkner. Den slags søbemad er nemlig umulig at spise på flade tallerken! Og så et skærebræt med et groft brød. Så er der rustik hverdagsmad på menuen… også for æstetikerne og alle de som går op i de små detaljer. Velbekomme!

Hverdagskylling
Af Lone Kjær Foto Columbus Leth

4 personer

700 g kyllingeoverlår
1 rød chili
2 rødløg
2 peberfrugter
1 fennikel
4 tomater
500 g kartofler
3 spsk olivenolie
3 fed hvidløg
4 kviste rosmarin
1 dåse cherrytomater (kan erstattes af hakkede tomater)
salt og peber

Tilbehør
reven skal af 1 økologisk citron
groft brød

Dup kyllingelårene tør med køkkenrulle.
Flæk chilien, skrab kerner ud og hak chilien fint. Pil løgene og skær i tynde både.
Rens peberfrugterne og skær dem i mundrette stykker. Skær top og bund af fennikel og snit den groft. Skær tomater i både. Skræl kartoflerne og skær i tern.
Varm halvdelen af olien i en stor stegegryde og brune kyllingelårene. Tag kyllingelårene op.
Varm resten af olien og steg løg og grøntsager – undtaget tomater – til de tager farve.
Kom tomater, kartofler, presset hvidløg, og kyllingelår i gryden. Tilsæt rosmarin og cherrytomater og lad kyllingen simre under låg i ca. 30 min.
Smag saucen til med salt, peber og evt. lidt brun farin. Server med reven citronskal og groft brød.

Print Friendly