Kanelsnegle med banan

Savner du inspiration til weekendens hjemmebag, så kan de her kanelsnegle med banan måske friste? Inspirationen til at komme banan i dejen, fik jeg i London, hvor jeg tidligere har smagt de skønneste kanelboller bagt af gærdej tilsat moste bananer.

Kanelsnegle skal smage af kanel og remonce, og derfor er det heller ikke meningen, at smagen af banan skal være dominerende. Jeg tilsætter primært de moste bananer, for at give dejen ekstra fugtighed, så kanelsneglene bliver bløde og lækre, også selvom de ikke er nybagte. Sneglene bager jeg i en stor bradepande, så de flyder sammen, når de bages. Det ser rigtig godt ud, og samtidig er jeg sikker på, at remoncen ikke stikker af og ender på bagepladen fremfor i sneglene.

 

Banan Snegle redigeret

Snegle med nødderemonce
Af Lone Kjær Foto Columbus Leth

12 stk.

100 g smør
2 dl mælk
50 g gær
2 spsk. sukker
½ tsk. salt
2 tsk. kardemomme
2 æg
2 bananer
ca. 700 g hvedemel

Nødderemonce:
150 g blødt smør
80 g brun farin
2 tsk. kanel
75 g nødder

1 æggeblomme til pensling
100 g mørk chokolade til pynt
lidt hasselnøddeflager til pynt

Smelt smørret i en gryde og lun mælken heri. Væsken skal kun være fingervarm.
Hæld væsken i en skål, og smuldr gæren heri. Tilsæt sukker, salt, kardemomme, æg og moste bananer.
Ælt hvedemel i væsken lidt ad gangen. Ælt til dejen er glat og smidig. Dejen skal helst være lidt klisteret, end for tung af mel. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Rør smør med brun farin, kanel og hakkede nødder til en remonce.
Rul dejen ud til en stor firkant ca. 40 x 40 cm. Smør fyldet på dejen og rul dejen forsigtigt sammen, som til en roulade. Skær dejen ud i 12 snegle. Læg sneglene på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve ca. 15 min.
Tænd ovnen på 180 grader. Pensl sneglene med æggeblomme og bag i 15-20 min. Afkøl sneglene.
Smelt chokoladen i en skål over vandbad og dekorer sneglene. Drys med hasselnøddeflager. 

 

Print Friendly