Chokoladen står med prikker

…….. og hvis du kan gætte, hvilken chokolade det er, så kan du vinde de her fuldstændig uimodståelige påskeæg.


Påsken nærmere sig og det gør tiden for gækkebreve og god chokolade også. Valrhona lancerer i den forbindelse tre blandinger af spændende chokoladeæg, som hver gemmer på interessante chokoladeoverraskelser.
Jeg har en stor kærlighed til mandler… og smukke chokolader, og måske er det derfor, at Pebbles er min favorit. De ligner – som navnet antyder – glaserede sten, men er ristede mandler overtrukket med henholdsvis mørk og lys chokolade. Bag de farvestrålende påskeæg gemmer sig himmerigsmundfulde af Grand Cru chokolade og Crisp som er fire chokoladeoverraskelser med forskellig ganache i bedste Valrhona stil, hvor kvalitetschokolade og god smag går op i en højere enhed.
Alle chokoladeæg er i mundrette størrelser og fås lige nu i butikkerne til 49 og 69 kr. for henholdsvis 100 og 150 g.

Hvis du kan gætte, hvilken chokolade der står bag årets bedste påskeæg, så skriv dit svar under ‘reply’ senest torsdag d. 14 april kl. 10 og deltag i konkurrencen om de eksklusive påskeæg. Jeg udlodder tre pakker chokoladeæg på ca. 225 g.

Print Friendly