Forår på tallerkenen

I sidste uge blev foråret for alvor skudt i gang. I hvert fald de to dage, vi fotograferede mad til årets først nummer af magasinet Sæson, der udgives af Gartneribrugets Afsætningsudvalg.
Med sprøde forårssalater, højt belagt smørrebrød (selvfølgelig med grøntsager) og en saftig rabarbermenu var der masser af forår på tallerkenen.

Resultatet af vores anstrengelser får du en forsmag på her. Det færdige magasin med opskrifterne til de smukke fotos, som er taget af Henrik Freek Christensen, finder du i Føtex, Bilka, Kvickly og SuperBrugsen fra uge 18. Og du kan godt glæde dig, for som altid er magasinet gratis, inspirerende og smækfyldt med appetitlige grøntsager.

Magasinet Sæson sætter fokus på sæsonens frugt og grønt og inspirerer med opskrifter, viden om frugt og grønt. Du kan også læse mere her på www.saesonforgodsmag.dk, hvor du også finder opskrifter fra de tidligere udgivelser.

 

Print Friendly