Donna hay

Så fik jeg det nye nummer af australske donna hay med posten i dag. Donna hay er et af de madblade, der inspirerer mig allermest. Det er så gennemgående lækkert og nok det mest æstetiske madblad, man overhovedet kan få fingrene i. Bladet er tykt (165 sider), billederne smukke og stilen enkel og stylistisk på den der lækre måde, hvor maden altid ser super appetitlig ud.

Selvom jeg køber mange udenlandske madblade er donna hay mit favoritmagasin. Derfor har jeg også været en trofast abonnent i årevis, og hver gang jeg får et nyt donna hay bliver jeg positivt overrasket over, hvor appetitligt det egentligt er. Efter et smugkig i det nyeste nummer sidder jeg fx lige nu og får en ustyrlig trang til friskbælgede ærter, nye kartofler, solmodne tomater, grill ved stranden, jordbær seimfreddo og sommer…

Print Friendly