Sommerfavorit #1

Jeg har tidligere skrevet om gratismagasinet ‘SÆSON’, fordi det sætter fokus på frugt og grønt i sæson uden løftede pegefingre, men også fordi det er et utrolig lækkert, indbydende, appetitligt og meget inspirerende magasin. Og så er det ovenikøbet GRATIS!
I dag udkommer årets andet nummer af ‘SÆSON’, hvor menuen står på sommermad med rabarber, jordbær, sommerbær og sprøde grønsager. Og selvom der ikke er meget sommer over denne mandag, får du alligevel en smagsprøve på en af mine favoritopskrifter fra det nye magasin – en rigtig sommerfavorit!

Hvis du gerne vil have fingrene i gratismagasinet, så skynde dig forbi Føtex, SuperBrugsen, Daglig Brugsen, Kvickly, Bilka eller SuperBest – eller klik her for flere opskrifter

Spicy kylling med spinat, ris og rabarber
4 personer

100 g sorte fuldkornsris, eller brune ris
200 g rensede rabarber
½ dl æbleeddike
½ dl sukker
4 kyllingebryster uden skind og ben
1 spsk. koldpresset rapsolie
2 tsk. grøn karry
1 fed hvidløg
1 spsk. frisk revet ingefær
100 g babyspinat
Salt og peber
1 hovedsalat

Kog fuldkornrisene som angivet på emballagen.
Skær rabarberne i stykker á ca. 2 cm. Kom rabarber, eddike og sukker i en gryde og kog ved svag varme i ca. 5 minutter. Skær kyllingen i strimler.
Varm olien på en slip-let pande. Tilsæt grøn karry og steg kyllingen sammen med presset hvidløg og ingefær. Vend godt rundt undervejs. Steg til kyllingen er mør.
Skyl spinaten godt og slyng den tør. Vend spinat med kylling til den falder sammen. Tag kyllingen af panden og smag til med salt og peber. Server kylling med ris og rabarber i salatbladene.

Print Friendly