Der står jul i det meste af min kalender lige i øjeblikket, så derfor smovser vi i juleguf og julebag allerede nu flere måneder før jul. Jeg ved godt, at det er lidt tidligt, men de magasiner jeg skriver for har lang produktionstid, så derfor er det efterhånden blevet en tradition, at jeg bager til jul, laver konfekt og steger en and eller to her i sensommeren. Heldigvis er jeg vild med julen og vant til at tænke ideer forskudt af årstiden, ligesom jeg også har vænnet mig til, at konfekten smelter mellem fingrene på mig. Forleden bagte jeg småkagerne, som du ser på billedet til det store julenummer af det her magasin og i næste uge laver jeg konfekt og den store julemiddag. Uhm, hvor jeg glæder mig til jul – og til at dele mine opskrifter med dig. Men der går altså lige et par måneder endnu.
Newyorkerbyheart
aug 26, 2010 -
Jul eller ej, lækkert ser det ud, glæder mig til at læse opskrifterne :-)
Jeg skal også i gang med jul, i weekenden står den på flæskesteg, hjemmelavet rødkål og noget ris-/is-halløj med kirsebærsauce…..
Mange hilsner
Birthe
Duddi
aug 27, 2010 -
:-) Jeg skal også så småt i gang med julepynten! Plejer at lave noget nyt hvert år, er engle- og glaskuglefreak.Kuglerne laver jeg dog ikke selv:-) Men smukke glaskuger kan kun få for lidt af, så falder jeg over nogle smukke af slagsen, SÅ MÅ jeg eje dem:-) Glædelig Jul! :-)