Velsmagende inspiration til de unge

I morges fik jeg denne kogebog med posten og den er så fin, at den fortjener et par ord.
‘Mit første køkken’ er en kogebog til alle unge, der flytter hjemmefra og derfor har brug for lidt hjælp til at overleve i eget køkken. Bogens forfatter Maria Meldgaard er madskribent og hun er kendt for at lave opskrifter, som kan tilberedes i en fart og hvor det ikke gør noget, at man tænker hurtige løsninger, så længe maden smager godt. ‘Mit første køkken’ er Marias først kogebog og den har hun dedikeret til hendes to teenagebørn, Amanda og Viktor…
Bogen er bygget op omkring 20 meget forskellige råvarer, som hver får en lille omtale med på vejen, efterfulgt af tre opskrifter / ideer til, hvordan de kan tilberedes. Der er bl.a. broccoli, dåsetomater, toastbrød, bagekartofler, pasta og æbler… billige råvarer, som er nemme at håndtere og som smager godt. Opskrifterne er korte – det samme er kogetiderne – og Maria bruger både frosne grønsager og ting på dåser. Der er ingen madsnobberi, og bogen er dejlig uhøjtidelig og lige til at gå til, både når de unge skal overleve, og når de gerne vil imponerer vennerne…

Print Friendly