I sidste uge havde jeg fornøjelsen af, at være på besøg hos Peter Beier Chokolade på Ørsholt Gods i Helsingør.
Arrangementet bestod af en interessant rundvisning i chokoladeproduktionen, et foredrag af Peter Beier (som er en utrolig passioneret og levende fortæller), samt en smagning af intet mindre end 15 forskellige stykker chokolade. Derudover gik vi en tur sammen med Peter Beier i de naturskønne omgivelser som forsyner chokoladeproduktionen med blandt andet frisk frugt og bær.
Det som kendetegner Peter Beier chokolade er kvalitet og godt håndarbejde. Chokoladen fremstilles af kakaofrugter fra Peter Beiers egen cacaoplantage på øen Hispagnola i Carabien, men det er på Ørsholt gods, at familievirksomheden forvandler råchokolade til den fine dessertchokolade, som vi bedst kender den.
Det er flere år siden, at jeg først gang smagte Peter Beier chokolade, og siden er det blevet til utallige besøg i deres chocolatierbutikker. Egentligt er jeg meget klassisk i mit valg af chokolade, eftersom jeg foretrækker god mørk chokolade uden alt for mange dikkedarer. Chokoladesmagningen var derfor rigtig interessant, fordi den udfordrede min søde tand, og selvom jeg stadig er til det enkle, så kan jeg godt fristes af lidt ’saltlakrids’ eller en ‘pyramide’.
PS Jeg smagte i øvrigt også en rigtig lækker, intens, mørk chokolade med en fin frugtsmag… Hispagnola pastil. Jeg tror, at den vil smage helt fantastisk fx i en chokoladekage eller til en mousse, så det må prøves.
Alle virksomheder og selskaber på min. 20 personer (og max. 30) kan komme til chokoladefestival hos Peter Beier. Prisen for arrangementet aftales individuelt ved henvendelse på 49 17 00 26 eller på pb@pbchokolade.dk
Newyorkerbyheart
okt 15, 2010 -
Åh, Peter Beier laver bare god chokolade :-)
Jeg er en “sucker” for god chokolade, jeg har aldrig kunnet spise Rittersport eller Marsbarer o. lign. fordi de bare er alt for søde for mig.
En god mørk chokolade slår alt, men hvis der absolut skal være fyld i, så er kun til marcipan-fyld – af god marcipan – selvfølgelig. Alt andet går jeg udenom….
KH
Birthe
Anette
okt 20, 2010 -
Åhhh Lone, HAM har jeg talt med en gang, og måden hvorpå han taler om chokolade er jo nok. Man (jeg) svømmede hen…og drømmer stadig om at smage.