I går fik jeg langt om længe fat i noget filodej… takket være jeres kommentarer og tips. Menuen stod derfor på de her sprøde, hjemmelavede forårsruller med kylling, spinat og feta. Det er en af favoritterne hos børnene, men af og til laver jeg også nogle ruller kun med grøntsager. Jeg bruger, hvad vi nu har i grøntsagsskuffen, men kål, peberfrugt, gulerødder og pastinakker er altid godt, hvis det snittes fint og steges i lidt olie med chili, hvidløg og spidskommen.
Filodejen kan være svær at arbejde med, fordi den er skrøbelig og let knækker, hvis den tørrer ud. Det gør den desværre meget nemt, med mindre den holdes fugtig. Jeg optør dejen i køleskabet, og lægger et fugtigt viskestykke over, så dejen bevarer sin fugtighed. Mens jeg arbejder med dejen, pensler jeg med lidt olie, så dejen er nemmere at håndtere.
Jeg steger næsten altid rullerne i ovnen, fordi det er nemmere end at stå med frituren, og så sparer jeg samtidig lidt kalorier. Jeg synes stadig, at forårsrullerne bliver lækre sprøde, men det er selvfølgelig en smagssag.
Forårsruller med kylling, spinat og feta
Af Lone Kjær
ca. 12 stk.
1 pakke kyllinginderfilet, ca. 250 g
100 g babyspinat
1 spsk ekstra jomfru olivenolie
1 fed hvidløg
75 g fetaost
salt og peber
ca. 4 plader filodej
olie til pensling
sød chilisauce som tilbehør
Skær kyllingen i små tern ca. 1 x 1 cm. Skyl og afdryp spinaten. Varm olien på en pande og steg kyllingen mør. Tilsæt spinat og vend godt rundt til spinaten falder sammen. Tilsæt presset hvidløg og fetaost i tern. Tag panden af varmen og smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 200 grader. Skær hvert stykke filodej ud i 3 lige store stykker, så der er 12 stykker i alt. Pensl med olie og fordel fyldet på midten af dejen. Rul forsigtigt sammen, så dejen lukker tæt om kødet. Læg filorullerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med olie og steg dem i ovnen i ca. 15 min.
Newyorkerbyheart
dec 10, 2010 -
Uhm, de lyder lækre, de skal helt sikkert prøves :-) Godt at du fandt noget filodej….
God weekend!
KH
Birthe
Lene
dec 10, 2010 -
mmm, de skal MEGET snart på menuen, i det lille hjem:-)
Men først vil jeg gå igang med den hvide gløgg, som du skrev om tidligere:-)det skal min så godt….
bente
dec 10, 2010 -
Hvor fandt du det? Jeg står i nøjagtig samme problem og det er dybt frustrende – her ude i provinsen er det helt galt. (køge) Kan man mon få det på nettet? Uanset det er helt åndsvagt fordi det netop er så vidunderlig sundt i forhold til fx tærte eller butterdej.
Lone Kjær
dec 10, 2010 -
Kære Bente, Jeg fandt filodej på frost i SuperBest, men flere læsere har fortalt at de køber det i Føtex. Jeg håber, at du har heldet med dig. Kh Lone
Marian Larsen
dec 11, 2010 -
Jeg laver gerne forårsruller med rispapir fra asiatiske supermarkeder. Har du mon prøvet det? Det kan ihvertfald anbefales hvis du en anden gang IKKE finder filodejlen!
// Marian
Lone Kjær
dec 13, 2010 -
Kære Marian,
Jeg laver også rispapirsruller og dem er vi også ret vilde med. Jeg synes der er stor forskel, eftersom dem af filodej bliver sprøde og er lune, men hver ting til sin tid. Jeg har iøvrigt en god opskrift på rispapirsruller i det blogindlæg http://lonekjaer.dk/wplone/2010/11/rispapirsruller/
Kh Lone
Teresa
dec 25, 2010 -
De ser rigtig gode ud. Jeg plejer at gå efter forårsrulledej i de thailandske butikker. Jeg har en gang prøvet med filodej, men jeg synes, at det er meget mere skrøbeligt.
Grith
dec 31, 2010 -
Til Bente,
Jeg har lige før jul købt filodej på køl i SuperBrugsen i Solrød Centret. Det er ikke så langt væk.
Godt nytår.
Grith
Mette
jan 2, 2011 -
De var hit her og har fundet fantastisk filodej i Irma i frisk form i kølemontren. Filodejen var svær at arbejde med, men jeg lappede med penslet æg. Har absoluty mod på at prøve igen.
Denise
mar 9, 2011 -
Hej Lone,
Sikke da en fantastisk fin blog du har her, her skal jeg nok blive fast gæst.
Jeg ville bare lige give dig et lille tip… Jeg tror det rispapir de andre der har kommenteret har nævnt er en anden slags end den du snakker om. Den til de rå ruller er den tørrede udgave som man bløder op ikke? Jeg tror det der nævnes her i kommentarerne er den frosne udgave. Den minder meget om filodej, den er bare super elastisk, og så nem at arbejde med. Du finder den på køl hos asiatiske købmænd eller grønthandlere. :)
Denise :)
Lone Kjær
mar 10, 2011 -
Hej Denise,
Tusind tak for dit tip. Det vil jeg straks gå på jagt efter.
Kh Lone