Dejlig jul i august

Der står jul i det meste af min kalender lige i øjeblikket, så derfor smovser vi i juleguf og julebag allerede nu flere måneder før jul. Jeg ved godt, at det er lidt tidligt, men de magasiner jeg skriver for har lang produktionstid, så derfor er det efterhånden blevet en tradition, at jeg bager til jul, laver konfekt og steger en and eller to her i sensommeren. Heldigvis er jeg vild med julen og vant til at tænke ideer forskudt af årstiden, ligesom jeg også har vænnet mig til, at konfekten smelter mellem fingrene på mig. Forleden bagte jeg småkagerne, som du ser på billedet til det store julenummer af det her magasin og i næste uge laver jeg konfekt og den store julemiddag. Uhm, hvor jeg glæder mig til jul – og til at dele mine opskrifter med dig. Men der går altså lige et par måneder endnu.

Print Friendly