Så er der mad

I forbindelse med research til et stort kogebogsprojekt som jeg arbejder på for Hjerteforeningen, genså jeg forleden programserien ‘Så er der mad’, som blev vist første gang i efteråret 2010 på DR.

Serien der består af 5 programmer á ca. 30 minutters varighed fortæller os, hvad der har påvirket vores spisevaner gennem fem årtier fra 1960 og frem til år 2000. I hvert program medvirker forskellige madpersonligheder, og ser du alle 5 programmer, får du et godt historisk billed af den udvikling, som vores madkultur og madvaner har været igennem de sidste 50 år.

Kogebogsprojektet som jeg skitser på, kan jeg desværre ikke afsløre endnu. Men jeg glæder mig til at fortælle mere, efterhånden som projektet skrider fremad. Til gengæld kan jeg anbefale, at du klikker her på dr.dk, hvis dit hjerte banker for mad, og du har lyst til at blive underholdt med et lille stykke dansk madkultur.

Print Friendly