Hverdag de luxe

– en lille bid af det gode liv

Pastasalaten lever

I mit køkken lever pastasalaten i bedste velgående, skønt mange efterhånden har valgt at dømme den ude. Måske med god grund, men hvis man holder sig til det enkle  – det vil sige få ingredienser – kan det næsten ikke gå galt.

En af mine pastafavoritter, som er hurtig at tilberede, samtidig med at den er et smukt og smagfuldt måltid, er denne pastasalat med varmrøget laks, sukkerærter, avokado og en løvstikkecreme. Egentligt er det…

Læs mere →

Hjemmebagte frøsnappere

Næsten hver weekend har jeg et eller flere bageprojekter sammen med mine børn. I denne weekend skal vi blandt andet bage de her lækre frøsnappere, som børnene er helt vilde med.
Udgangspunktet er en klassisk wienerbrødsdej som vi fylder med sød remonce, så kagerne bliver sprøde og lige tilpas snaskede. Normalt er jeg ikke så meget til wienerbrød, men når vi laver dejen selv og ruller den med smør, så får brødet en fantastisk smag…

Læs mere →

Salat med arabiske rødder

For ikke så længe siden lavede jeg denne salat til Hjertenyt som er Hjerteforeningens medlemsblad. Salaten blev serveret, som en del af en brunch, men efterfølgende har jeg serveret den for venner og familien ledsaget af både fisk og kød.
Salaten er i den rustikke ende, og består primært af kogt bulgur vendt med finhakkede grøntsager, krydderurter og appelsiner… lidt a la en tabbouleh. Fordi jeg kommer appelsiner og granatæble i salaten, smager den bedst…

Læs mere →

Scones med hvid chokolade

Da jeg forleden kiggede mine opskrifter og madbilleder igennem, faldt jeg over de her scones, som jeg helt har glemt at dele med jer. Opskriften lavede jeg i forbindelse med en reklame, og faktisk er det min bedste scones opskrift. De skuffer aldrig, for hver gang får de den helt rigtige sprøde konsistens, som er karakteristisk for en scone. Krummen er tæt, og den hvide chokolade gemmer sig og overrasker, når man tager en…

Læs mere →

Giv herremaden et pige-pift

Selv om jeg har en svaghed for bøf bearnaise, flæskesteg med brun sovs og andre klassikere, så har jeg tit en uimodståelig trang til at servere de klassiske favoritter i lidt andre forklædninger. Derfor var det også rigtig sjovt og inspirerende, da jeg for nylig lavede en sag til magasinet LIV, hvor jeg netop tvistede den klassiske, velkendte herremad, så retterne fik et rigtigt pige-pift. For afvekslingens og appetittens skyld fik grøntsagerne lov til…

Læs mere →

Sådan laver du Chai

Selvom jeg elsker kaffe, er jeg en meget passioneret tedrikker, og i perioder har jeg en svaghed for Chai, som er tedrikkernes latte. Selve Chai-blandingen laver jeg selv af sort te, som jeg blander med forskellige ristede krydderier. Netop fordi jeg kan dosere krydderierne, præcist som jeg ønsker, får teen den helt rigtig smag, som jeg synes er meget bedre, end dem man køber.

Har du først lavet selve teblandingen, er det nemt at lave…

Læs mere →

Bag lækkerier fra Lagkagehuset

Hvis du lige som jeg har en svaghed for Lagkagehusets kager og brød, så kan jeg afsløre, at du kan få nogle af Lagkagehusets allerbedste opskrifter i Bageliv – et 52 siders stort bagetillæg – som i denne måned følger med Boligliv.

Det er efterhånden et par måneder siden, at jeg mødte bager Ole Kristoffersen fra Lagkagehuset til en snak om brød, kager og lagkagesucces. Med mig hjem fik jeg bl.a. opskrifterne på sydfynsk æblekage, kanelgifler,…

Læs mere →

French toast med chokolade

Hvis du gerne vil forkæle familien med lidt lækkert i weekenden, så er det måske de her lune, sprøde french toast med chokolade, som skal have en plads på morgenbordet i morgen tidlig?

Jeg laver altid french toast med groft sandwichbrød, og lige netop i denne opskrift er kontrasten mellem det grove brød og den søde, bløde chokolade fuldstændig uimodståelig.  Jeg har lært at bage brødene i ovnen, og synes det er både nemmere og…

Læs mere →

Klassisk stenaldermad

Det er sikkert gået op for de fleste, at stenalderkost også kaldt palæo er en af tidens store madtrends. Trenden går ud på, at man skruer op for proteiner og grøntsager og går uden om sukker, hvede, ris og pasta, for at få et sundere og slankere liv. Personligt er jeg ikke tilhænger af ekstreme diæter, hvor man sætter mange restriktioner for sig selv, og jeg tror heller ikke på, at brødfornægtelse, kulhydratuddrivelse og…

Læs mere →

Flæskesteg med tabbouleh

Selvom flæskesteg mest hører sig til i julen, så kan jeg sagtens få lyst til at lave en flæskesteg på andre tider af året, så længe stegen serveres med andet tilbehør, end det vi traditionelt spiser til jul. Det kunne fx være som en flæskestegssandwich, eller med en salat inspireret af en tabbouleh.

En klassisk tabbouleh laves på kogt bulgur eller cous cous, masser af fintsnittede sprøde grøntsager og krydderurter. I denne opskrift bruger jeg…

Læs mere →

Kiksekage

Jeg har efterhånden fået en del forespørgsler på en god kiksekage uden palmin og æg. For nylig lavede jeg denne opskrift, og jeg synes, det er den bedste kiksekage EVER. Opskriften er meget simpel, og kagen indeholder kun 4 ingredienser – mørk chokolade, smør, kondenseret mælk og firkantede kiks. Kondenseret mælk køber jeg i Irma, men det fås også i andre velassorterede supermarkeder, hos etniske grønthandlere og hos Specielkøbmanden.
Når kiksekagen er lagt sammen, skal…

Læs mere →

Fastelavnsboller

Det er igen ved at være kagetid, for på søndag er det fastelavn. I år har jeg bagt små vandbakkelser serveret som fastelavnsboller fyldt med hjemmelavet sveskekompot, vaniljecreme og flødeskum. For børnenes skyld fyldte jeg nogle af vandbakkelserne med jordbærsyltetøj i stedet for sveskekompot, og begge dele var stor succes.

Det interessante ved en dej til vandbakkelser er, at man koger den og derefter pisker æggene i, indtil den er glat. Når dejen er bagt…

Læs mere →

Spaghetti med muslinger

De fleste som læser med her på bloggen ved, at jeg er stor tilhænger af hurtig og velsmagende hverdagsmad. Mange af mine opskrifter er derfor uhøjtidelige, og meget anvendelige i en travl hverdag, når der skal god mad på bordet.

Et eksempel på en hverdagsret som smager fantastisk og samtidig er hurtig at tilberede, er denne spaghetti med muslinger. Min søn på 6 år hjælper gerne med at rense muslingerne, imens jeg klargøre grøntsagerne, og…

Læs mere →

Til kageelskeren

Jeg har tidligere skrevet om min svaghed for Adam Aamanns mazarinkage i det her blogindlæg. En anden af mine mazarin favoritter er denne kartoffelmazarin med chokoladesmørcreme. Opskriften på kagen er i sig selv ikke noget nyskabende, eftersom kartoffelmazarin har været kendt længe, men den er et rigtig godt eksempel på en kage favorit, som aldrig går af mode.

Som navnet antyder indeholder dejen kogte kartofler. De er med til…

Læs mere →

Vietnamesisk suppe med sorte ris

Gennem længere tid har jeg været forelsket i sorte fuldkornsris, som efterhånden har fået status som mit køkkens små sorte juveler. Risene er meget aromatiske, og personligt kan jeg rigtig godt lide, at de stadig har lidt bid, efter de er kogte. Den sorte farve kommer naturligt fra et pigment i jorden, hvor risene dyrkes, og som ekstra bonus indeholder de dobbelt så mange kostfibre som almindelige fuldkornsris.

En af de opskrifter, hvor de sorte…

Læs mere →

Øllebrød med crunch

For et par måneder siden skrev jeg et blogindlæg om, hvordan jeg bruger mine rugbrødsrester til hjemmelavet ymerdrys. En anden måde at få brugt rugbrødsrester på er naturligvis i øllebrød, som lidt er en overset spise.

I min barndom lavede min mor tit den lækreste fløjlsbløde øllebrød. Var vi heldige, fik vi en skefuld letpisket flødeskum på toppen, men ellers blev øllebrøden serveret med mælk som morgenmad.
Her i familien er det mest min datter, der…

Læs mere →

Fransk løgsuppe med ostegratinerede brød

Endnu en råkold vinterdag har fået mig til at længes efter suppe, og i dag faldt mit valg på denne enkle udgave af en franske løgsuppe, som jeg i sin tid har udviklet til magasinet LIV.
Selvom jeg ikke er specielt frankofil, så har jeg stor kærlighed til det franske køkken, og fransk løgsuppe med ostegratinerede brød er en af mine absolutte favoritter.

Som nævnt er denne udgave af løgsuppen meget enkel og nem at lave….

Læs mere →

Kaffebrød med lemoncurd

Eftersom det næsten er weekend, vil jeg forsøde dagen med en opskrift på hjemmebagte kaffebrød, som jeg af og til bager til min familie i weekenden. Faktisk har de sprøde kaffebrød intet med kaffe at gøre, andet end at de oprindeligt blev serveret til kaffeselskaber.

Mine kaffebrød ligner ikke helt dem, du køber hos bageren, men smagsmæssigt kan de helt sikkert godt konkurrere med bagerens….

Læs mere →

Hotdogs med rødspætter og agurkesalat

Hvis du står og mangler lidt inspiration til, hvordan du får børnevenlig fisk på menuen, så kan jeg anbefale de her hotdogs, som jeg af og til laver med panerede rødspætter. Udover at smage godt, så er de nemme at lave, og giver lidt fornyelse ved middagsbordet.
Udgangspunktet er naturligvis pølsebrød (hvis du vil bage brødene selv, har jeg en god opskrift HER), som jeg fylder med sprød salat,…

Læs mere →

Nyt om mad…

… er titlen på en helt ny side i magasinet LIV, hvor jeg hver måned fremover skriver om madnyheder, kogebøger, køkkengrej og andet, der er madrelateret. Jeg er i forvejen tilknyttet LIV som madskribent og ekstern madredaktør, men som noget nyt får jeg nu min egen køkkenside.
Jeg har altid selv haft en svaghed for den slags myldrende sider med masser af gode nyttige tips, så derfor er jeg naturligvis glad for, at kunne præsentere…

Læs mere →

Side 7 ud af 23 ← First ... 5 6 7 8 9 ... Last →