1. marts 2012 4

Boller i karry asian style

Af Kategori: Aftensmaden, Dagligliv, Opskrifter

En af mine store passioner er hverdagsmaden, og som de fleste, der læser med her på bloggen ved, så brænder jeg for at gøre det daglige måltid til en god, velsmagende og sund fornøjelse. I sidste ende handler det nemlig om – med udgangspunkt i den hverdag vi har – at gøre hverdagsmaden mere spændende og appetitlig på en enkel og lettilgængelig måde.

Som jeg fortalte for et par uger siden, så har jeg hver måned en side i magasinet LIV, hvor jeg laver hverdagsmad, sådan som de fleste af os godt kan lide den, nemlig velsmagende og til at gå til. Mit udgangpunkt på denne side er ofte en klassisk ret, eller en anden genkendelig ret, som jeg gentænker og giver frisk inspiration.

Et godt eksempel på sådan en ret er denne opskrift på boller i karry ”asian style”. Inspirationen har jeg hentet fra mit besøg på Chiang Mai Cookery School i Thailand. Her lærte jeg bl.a. at lave mine egne karrypastaer, men også hvor lynhurtigt du kan få din fars til at smage af mere, hvis du tilsætter lidt sojasauce og karrypasta. Og hvis du virkelig vil give den gas: Lidt chili og citrongræs. Saucen laver jeg naturligvis med kokosmælk, og for at understrege den asiatiske twist, toppes retten med sprøde forårsløg, cashewnødder og thai basilikum. Nogen vil måske mene, det er synd, men jeg synes, det giver retten et frisk pust  og lidt nye smagsoplevelser på en helt almindelig hverdag.


Boller i karry – asian style
Af Lone Kjær Foto Tia Borgsmidt
4 personer

1 lille løg
400 g hakket kalv- og flæskesmåkød
2 spsk sojasauce
2 tsk grøn karrypasta
2 spsk hvedemel
1 æg
1 liter hønsebouillon til kogning af kødboller
1 løg
200 g frisk spinat
1 bundt forårsløg
1 spsk raps- eller olivenolie
2 tsk god stærk karry
2 spsk hvedemel
1 dåse kokosmælk

Tilbehør:
200 g grønne bønner
3 -4 dl basmati ris
1 potte thai basilikum eller frisk koriander
2 spsk cashewnødder

Hak løget og rør det i kødet sammen med sojasauce, karrypasta, hvedemel og æg. Lad farsen hvile i køleskabet ca. 30 min.
Form farsen til kødboller og kog dem ved svag varme i bouillonen i 6-8 min. Når bollerne ligger i vandoverfladen er de færdige.
Tag kødbollerne op og hold dem varme, efterhånden som de er kogte. Si 3 dl bouillon og gem til saucen.
Skær løget i tynde både. Skyl og afdryp spinaten. Snit forårsløg og nip bønnerne.
Varm olien i en gryde og svits karry og løg heri. Når løgene er bløde, drysses mel over. Vend godt rundt indtil melet er opsuget. Spæd til med bouillon og efterfølgende med kokosmælk.
Kog saucen i ca. 3 min. Tilsæt spinat og lad den falde sammen. Smag til med salt og peber. Tilsæt kødboller og varm godt igennem.
Kog basmatiris som angivet på emballagen og damp bønnerne.
Server boller i karry med ris, thai basilikum, drys af forårsløg, cashewnødder og dampede bønner.

TIP Lav eventuelt dobbelt portion af kødbollerne nu du er i gang, og kom halvdelen i fryseren. Så har du hurtigt og nem aftensmad til en anden dag.

Tags: , , , , , , ,

27. februar 2012 0

Forår på tallerkenen

Af Kategori: Aftensmaden, Dagens grønne tip, Dagligliv, Grønt tilbehør, Opskrifter

“I sidste uge blev foråret for alvor skudt i gang. I hvert fald de to dage, vi fotograferede mad til årets først nummer af magasinet Sæson, der udgives af Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Med sprøde forårssalater, højt belagt smørrebrød…[læs mere]

Tags: , , , , ,

23. februar 2012 0

Gratis Paradis Is til alle

Af Kategori: Dagligliv, Oplevelser

“Jeg har lige modtaget denne fantastiske pressemeddelelse, som jeg absolut må dele med alle jer andre. Nu på lørdag d. 25 februar kl. 12 – 16 er der forår i luften, når Paradis Is traditionen tro kickstarter issæsonen med to kugler gratis is til alle…[læs mere]

Tags: , , ,

8. februar 2012 6

Vinderne af Valentine-konkurrencen

Af Kategori: Aftensmaden, Dagligliv, Oplevelser, Opskrifter

“Hvor var det fantastisk at læse de overvældende mange kommentarer og høre om alle jeres lakridsfavoritter. Hvor er der dejlig mange af jer, som har fået øjnene op for gourmetlakridserne, men som stadig også elsker en god stærk Piratos..[læs mere]

Tags: , , , , , ,

6. februar 2012 64

VIND Valentine-lækkerier ♥

Af Kategori: Dagligliv, Oplevelser

“De fleste, som læste med på bloggen i sidste uge, husker sikkert mit indlæg om de labre lakridsstænger fra Lakritsfabriken i Sverige. Nu har du en enestående mulighed for at vinde en af de fem æsker med de uimodståelige Valentine-lækkerier…[læs mere]

Tags: , , , , , , , , , ,

2. februar 2012 5

Lille kage, stor popularitet

Af Kategori: Bagning, Dagligliv, Desserter, Kage, Oplevelser, Opskrifter, rejser

“I december skrev jeg om mit besøg på Valrhonas chokoladeskole École du Grand Chocolat som ligger i denne lille by Tain-l´ Hermitage syd for Lyon i Frankrig. På skolen deltog jeg i et chokoladekursus, hvor jeg bl.a. lærte at lave de meget populære macarons…[læs mere]

Tags: , , , , , , , , ,

31. januar 2012 7

Gourmetlakrids med verdens bedste chokolade

Af Kategori: Dagligliv, Oplevelser

“Siden danske Johan Bülow introducerede sin gourmetlakrids, har lakrids nærmest fået status som ”det nye sort”. I weekenden d. 11-12 februar får lakridsen sin allerførste festival i det gamle pakhus Grilleriet i København, hvor du kan komme med på en rejse ind i lakridsens univers…[læs mere]

Tags: , , , , , , , , ,

27. januar 2012 3

Genialt køkken… ja tak!

Af Kategori: Dagligliv, Kogebøger, Opskrifter

Skynd dig at købe det nye Fit Living. Så får du Martin Zielkes kogebog ’Genialt køkken’ gratis med i handelen. Den er virkelig et scoop. Da jeg i går fik det nye nummer af Fit Living med posten, fulgte den meget appetitlige kogebog ‘Genialt køkken’ af kokken Martin Zielke GRATIS med bladet….[læs mere]

Tags: , , , , ,

24. januar 2012 2

Cupcakes à la Hjerteforeningen

Af Kategori: Bagning, Dagligliv, Kage, Opskrifter

“I en hel del år har jeg arbejdet som fast freelance madskribent for Hjerteforeningen. Både på foreningens kogebogsudgivelser, men også med udvikling af opskrifter til medlemsbladene Hjertenyt og Appetit på Livet. For noget tid siden blev jeg præsenteret for endnu én af de spændende udfordringer…[læs mere]

Tags: , , , , , , ,

17. januar 2012 0

Roden til alt godt

Af Kategori: Dagens grønne tip, Grønt tilbehør, Opskrifter

“I øjeblikket bugner det med billige danske rodfrugter hos grønthandleren og i supermarkederne. Det er nemlig højsæson for de sunde rodfrugter, og derfor giver det også rigtig god mening, at lade de fiberrige rødder fylde noget mere på tallerkenen…[læs mere]

Tags: , , , , , , , ,